E-læring (noter)

E-læring som didaktisk design beskriver de principper, modeller og koncepter, der lig- ger til grund for tilrettelæggelse af undervisning og læring i et e-læringsmiljø. Disse principper, modeller og koncepter har som funktion at støtte ledere og undervisere til reflekteret at planlægge, håndtere og udvikle undervisnings- og læringsprocesser i et e-læringsmiljø med henblik på kompetent at svare på hvem der skal lære hvad, hvor- dan, hvorfor og hvornår:

• Hvem: Hvem er den lærende og hvad er deres forudsætninger og mål?
• Hvad (mål og indhold): Hvordan skal indholdet repræsenteres?
• Hvordan: Hvilke læringsmetoder skal sættes i spil?
• Hvorfor: Hvad er begrundelse for valg af mål, indhold og læringsmetoder?
• Hvoroghvornår:Ihvilkerumogihvilketidsrumskalundervisningenforegå?

Udvikling af e-lærings-koncepter har forskellige formål:

1. Uddannelsespolitisk kan e-lærings-koncepter være et svar på den globale uddan- nelsesudfordring som handler om at fremme livslang læring. E-læringskoncepter har både et kompetenceudviklingsrationale, idet der er mulighed for at løfte ud- dannelsesniveauet i en region eller på et felt, og et økonomisk rationale, fordi e- læring kan effektivisere frekvensen af uddannelse. E-læringskoncepter reflekterer her mål og behov for regionale, nationale og internationale strategier for kompe- tenceudvikling og livslang læring. Ved at beskrive e-læring i generelle konceptfor- mer, har man mulighed for at sprede de gode koncepter, forstået som måder at håndtere design af uddannelser på.

2. Organisatorisk kan e-lærings-koncepter bruges af institutioner til at sprogliggøre og støtte strategisk udvikling af e-lærings-pædagogik, kompetenceudvikling af medar- bejdere samt samarbejde med eksterne partnere. Arbejdet med e-lærings- koncepter giver mulighed for at skabe en fokuseret e-lærings-strategi og udvik- lingsstrategi. Et sådant arbejde forudsætter at organisationer har et sprog og et begrebsapparat til faktisk at kunne beskrive og begrebsliggøre, hvordan organisa- tioner arbejder med e-læring, og hvordan e-læring indgår i en overordnet udvik- lingsstrategi der omfatter vision, mål, ressourcer mv. Nedenfor præsenterer vi fire udviklingsstrategier – den teknologiske, den faglige, den pædagogiske og den markedsorienterede udviklingsstrategi – som eksempler på veje, som organisatio- ner kan vælge at organisere deres udvikling efter.

3. Undervisningsmæssigt kan e-lærings-koncepter bruges af undervisere som didak- tiske refleksions- og handleredskaber til planlægning, gennemførelse og evalue- ring af netbaseret eller netintegreret uddannelse.

E-læring som læringsdesign beskriver hvilke læringssyn og læringsprincipper et givet læringsmiljø designes ud fra, og dermed også hvilken læreproces den lærende tænkes at gennemløbe. Her kan man skelne mellem behavioristisk læringsdesign, kognitivt læ- ringsdesign og socialkonstruktivistisk læringsdesign (Hansen, 2010).

I et behavioristisk eller instruktivt læringsdesign forstås læring som ændring af adfærd som følge af en ydrestyret proces, fx instruktion. I behavioristisk design vil undervis- ning derfor blive designet som en trin-for-trin progression, fra simple øvelser til kom- plekse øvelser. Designprincipper vil være at viden og færdigheder skal designes fra bunden – og man kan også tale om en form for programmet undervisning. Et lærings- miljø vil altså organiseres og være stramt styret af underviseren.

I et kognitivt læringsdesign ses læring som ændring af mentale modeller og konstrukti- on af mening. Læring ses ikke som adaptation af ideer fra en ydre verden, men som konstruktioner af koncepter som den lærende selv foretager gennem aktive og person- lige eksperimenter og observationer. Koncepter skal her forstås som redskaber der forstås gennem brug, og ikke som noget der bliver leveret gennem instruktion. Der er et learning by doing-element i et kognitivt læringsdesign. Den lærendes konstruktion af mening foregår grundlæggende på to måder: dels gennem den lærendes interaktion med læringsmaterialer, teorier og opgaver, dels gennem interaktioner hvor de lærende diskuterer deres forståelse og konstruktion af mening.

Et socialkonstruktivistisk læringsdesign tager udgangspunkt i at læring sker gennem sociale processer og situationer hvori den lærende deltager. Forskningen taler her om it-støttet kollaborativ læring (CSCL – Computer Supported Collaborative Learning) (Koschmann, 1996). CSCL har som grundlæggende kendetegn at læring ikke ses som individbaseret, men som en social aktivitet. Den sociale og kulturelle kontekst spiller en afgørende rolle for læring. CSCL-applikationer kan antage forskellige former både i forhold til at støtte lærendes læring og underviseres undervisning. Applikationer kan både være designet til brug i klasserum og virtuelle klasserum og her koordinere syn- kron og/eller asynkron interaktion. Koschmann definerer de lærings- og under- visningsmæssige perspektiver i begrebet collaborative learning:

Den lærende indgår i undervisningen på forskellig vis. Mayes og de Freitas (2007) be- skriver tre niveauer af situeret læring:

• Situeret læring i praksisfællesskaber. Læring foregår med en gruppe af mennesker som er engagerede i samme aktivitet og dermed er med til at udvikle og dele en praksis. Gruppen er karakteriseret ved at være stabil og længerevarende, hvis praksis bygger på fælles forestillinger og værdi- er. Det kan fx en gruppe af videnskabsfolk, et musikband, et lærerteam i en skole.
• Situeret læring i læringsfællesskab (learning group). Her tænkes på læ- ringsfællesskaber i klasserum eller virtuelle diskussionsfora. Den enkelte vil typisk identificere sig med sådanne grupper. Det fælles er ikke nød- vendigvis en fælles praksis, men at man fx er sammen om at lære noget eller diskutere noget.
• Situeret læring gennem individuelle relationer. I denne læringsform arbej- der man sammen om fx en opgave eller deltager sammen i et chatroom eller en webkonference.

De tre læringsdesign vil anlægge forskellige principper for tilrettelæggelse af et læ- ringsmiljø:

Det behavioristiske læringsdesign vil vægte stærk styring og strukturering af den lærendes interaktion med et fagligt stof, og succeskriteriet vil være at den lærende tilegner sig den videnspakke, som det faglige stof udgør.

Det kognitive læringsdesign vil vægte at designe et læringsmiljø der giver mulighed for individuelle læreprocesser.

Det socialkonstruktivistiske læringsdesign vil vælge at organisere undervisning som et læringsfællesskab med høj grad af interaktion mellem de lærende.