Digitale teknologier i EUD

www.youtube.com/user/ktsopgaver/live

E-læring som didaktisk design beskriver de principper, modeller og koncepter, der lig- ger til grund for tilrettelæggelse af undervisning og læring i et e-læringsmiljø. Disse principper, modeller og koncepter har som funktion at støtte ledere og undervisere til reflekteret at planlægge, håndtere og udvikle undervisnings- og læringsprocesser i et e-læringsmiljø med henblik på kompetent at svare på hvem der skal lære hvad, hvor- dan, hvorfor og hvornår: Hvem: Hvem er den lærende og hvad er deres forudsætninger og mål? Hvad (mål og indhold): Hvordan skal indholdet repræsenteres? Hvordan: Hvilke læringsmetoder skal sættes i spil? Hvorfor: Hvad er begrundelse for valg af mål, indhold og læringsmetoder? Hvoroghvornår:Ihvilkerumogihvilketidsrumskalundervisningenforegå? Udvikling af e-lærings-koncepter har forskellige formål: 1. Uddannelsespolitisk kan e-lærings-koncepter være et svar på den globale uddan- nelsesudfordring som handler om at fremme livslang læring. E-læringskoncept

Sætningen: "Når man spørger en lærer: Hvad overvejer du først, når du planlægger et undervisningsforløb, er svaret ofte: Hvilke materialer der er tilgængelige på min skole" fra bogen Didaktik 2.0, kunne sagtens være taget fra min skole og min hverdag, hvor det ofte ender ud med, at jeg får udleveret et kompendie af en kollega, der har fået det af en anden kollega, som ingen kender navnet på 😄 I dag I dag foregår undervisningen i CAM-programmering på følgende måde. Eleverne sidder ved hver deres PC, og som underviser guider jeg dem igennem processen at fremstille et CAM-program på smartboardet; lad os kalde det kongens efterfølger . Når vi sammen har fremstillet et program, får eleverne udleveret et kompendie, som kan følges slavisk og som munder ud i et program med alle de discipliner, den enkelte elev skal kunne mestre. Herefter skal eleverne selv designe et emne, som de senere skal fremstille på en CNC-maskine. Den største udfordring vi har med vores kompendier i dag

Når vi taler om undervisningsdifferentiering i min afdeling, vi ved at vi gør det, men også at vi ikke gør det godt nok. I det åbne værksted (praktik) er vi som regel 2 undervisere til mange hold, alle med vær deres opgaver, udfordringer og elevtyper. I dette miljø kommer vores undervisningsmateriale virkelig til kort, da det er sammensat på en måde så der kun kan differentieres på tid, samt at    Handleorienterede råd 1. Husk målet er det optimale udbytte for den enkelte elev både fagligt og personligt 2. Overvej kriterier for gruppeinddelinger 3. Vær bevidst om, hvilke faglige mål og hvilke indholdsdele som er fundamentum/kernestof, og hvilke dele som er additum/supplerende og kan udelades 4. Vælg de undervisningsmaterialer, som giver de bedste muligheder for at differentiere 5. Træn eleverne systematisk i de nødvendige arbejdsformer og studieteknikker

Youtube Bliver flittigt brugt af mine elever, helt uden min indflydelse. Det sker oftest fordi eleverne gerne vil udfordre sig selv og fremstille meget komplicerede emner. Det har selvfølgelig både sine gode og dårlige sider. Den dårlig side er at eleven bryder sin læringsprogression, altså "du skal kravle før du kan gå". Det gode er at det motiverer eleverne. Logbøger Eleverne på Next skriver logbog og det gør de hver dag i itslearning. Grunden til vi bruger itslearning til logbøger, er at vi undervisere kan kommentere på logbøgerne og kommunikere med vores elever her igennem. Efter vi er begyndt at bruge itslearning, er kommunikationen mellem elev og underviser også blevet en anden. Eleverne "tør" være mere åbne omkring undervisningen og de problemer de eventuelt har, så jeg kan kun anbefale andre at prøve det.

Jeg bliver altid så imponeret, når jeg bliver introduceret for nye online programmer og apps. Min første tanke er som regel, at det skal bruges i undervisningen, men når det så kommer til planlægningen og brugen af programmerne, begynder det at gå lidt langsommere :-) Men her er en intro til et par nye værktøjer, Thinglink og Padlet, som jeg har høje forventninger til: Thinglink - interaktive billeder Kan benyttes i nærmest alle fag, men der hvor jeg ser den bedste udnyttelse af Thinglink er til vores maskinmanualer. Vi arbejder med CNC-maskiner, og disse maskiner har mange forskellige styringer, altså derved rigtig mange knapper. De maskinmanualer vi bruger i dag er på ingen måde intuitive, og der er udelukkende gjort brug af tekst. Her ville Thinglink være et meget stærkt værktøj til at hjælpe eleverne med at navigere. Padlet - uformel kommunikationsplatform Værktøjet Padlet er lidt sværere at tænke ind i undervisningen, da størstedelen af vores undervisning foregår i det